Et højskoleophold er en oplevelse, som du aldrig glemmer. Højskole er lig med oplevelser, venskaber og masser af personlig udvikling. Et højskoleophold er derved den største gave du kan give til dig selv. Danmark er et højskoleland og der findes i alt ca. 70 højskoler i Danmark, som er fordelt rundt om i hele landet. Alle højskoler har deres eget særpræg og deres egen profil, så det er muligt at finde en højskole der matcher netop dine ønsker og interesser. En af de ældste højskoler i Danmark, er Uldum Højskole, som vi skal se nærmere på i denne artikel.

 

uldum højskole

Hvad er et højskoleophold

Først tager vi et kig hvad et højskoleophold er. Når du tager på et højskoleophold bor, sover, spiser og fester du med de andre elever på højskolen, det giver et helt specielt sammenhold og mange knytter venskaber der varer hele livet under opholdet på højskolen.

Alle kan tage på et højskoleophold uanset uddannelsesmæssig baggrund eller alder. Det er dog mest unge mennesker mellem 18 og 25 år, der tager et længerevarende højskoleophold, der typisk varer 4-5 måneder. Der findes dog også højskoler, der arrangerer korte ophold på en uges varighed hvor du har mulighed for at fordybe dig i en aktivitet eller et tema der interesserer dig. Der findes et stort udbud af forskellige kurser på de danske højskoler, så der er noget for enhver smag.

Historien om Uldum højskole

Uldum er en lille by i Østjylland med ca. 1400 indbyggere, som ligger i Hedensted Kommune i Østjylland. Uldum er særligt kendt for højskolen – Uldum højskole, der er en af Danmarks ældste. Uldum højskole blev grundlagt helt tilbage i 1849 og det er derved den højskole i Danmark der har fungeret længst. I dag er Uldum højskole en moderne højskole med masser af lækre og moderne faciliteter. Højskolen har blandt andet egen svømmehal, musiklokale, idrætssalen, fitnessrum, beachvolleybane og meget mere. Der går mellem 70 og 85 elever på højskolen.

Et væld af spændende fag at vælge i mellem på Uldum Højskole

Der er masser af fag at vælge mellem på Uldum højskole i alt kan du vælge mellem hele 60 forskellige fag indenfor områder som: Idræt og svømning, Musik og teater, Psykologi og pædagogik, Samfund, medier og dansk, Kunst og design samt Antropologi og naturvidenskab. Der er således rig mulighed for at du kan sammensætte et spændende højskoleophold, der rammer lige ned i dine interesse – så du får et helt unikt og superfedt ophold der både er med til at udfordre og udvikle dig som person.

Vi håber at vi med denne artikel har vagt din interesse for at tage på et højskoleophold på Uldum Højskole. På højskolens hjemmeside kan du læse mere om alle de spændende kurser og aktiviteter, som højskolen kan tilbyde dig hvis du tager på et højskoleophold her.

Se mere om Uldum Højskole på deres hjemmeside

højskole